Kompetencer - Semester 1

Jeg har prøvet dette program meget lidt før uddannelsen. Nu synes jeg det er det bedste program til at skabe digitale billeder til web- og printbrug. Under 1. semester har jeg lært virkelig meget inden for det. For eksempel har jeg lært at arbejde i dybde med layers og clipping masks og at tilføje 3D og andre effekter, samt at undersøge forskellige tegnemuligheder. Til jul fik jeg tegnepad (Intous Pro), som jeg er meget glad for. Så jeg brugte den til at tegne træ-billedet til forsiden. Jeg håber vi lærer at arbejde med tegnepad mere professionelt næste semester.

I øvrigt brugte jeg Illustrator mest ofte i dette semester: til at lave logoer, grafer, en poster, ikoner og mange andre visuelle elementer. Selvom vi ikke havde så mange timer med Illustrator, lærte jeg meget selvstændigt. Til højre kan der ses nogle af semester-opgaver jeg har lavet i Illustrator.

I løbet af semestret lærte vi rigtig meget om designteorier og -principper. Som en del af undervisningen læste jeg bogen “20 Design Principper” af en af vores undervisere Ian Wisler-Poulsen. Den var rigtig interessant og hjælpsom med gode illustrationer. Nogle af de grundlæggende designprincipper, som jeg har anvendt i min designforsøg under projekterne, er:

• farveteori, som bl.a. fraråder brug af mere end 3 farve i logodesign,

• princippet om det gyldne snit, som jeg bl.a. brugte i mit logodesign,

• princippet om ensartethed, som bl. a. anvendes under farvevalg,

• princippet om genkendelighed, som angiver at alle siderne på et website skal have ens elementer, og

• princippet om brugbarhed og fleksibilitet, hvor man skal vælge en god balance mellem enkelhed af design og dets funktionelle muligheder. På min hjemmeside kan man se at jeg valgte et enkelt flad menu struktur for at gøre navigationen let.

Konceptudvikling er en vigtig del af ethvert projekt. I det mindste definerer den produktets egenskaber og hvordan produktet skal se ud. Man skal også forstå og nævne på en organisations (eller sine egne) værdier før man går i gang med at lave noget nyt. Hvad vil man opnå med produktet? Hvordan kan det bruges? Af hvem? Hvorfor? Hvilken stemning skal designet skabe? Det er bare nogle få af de mange spørgsmål man kan stille, når man udvikle en ide om at lave noget nyt.

For mig er det en af de mest spændende dele af hvert projekt – hvor man kan brainstorme og finde på alle mulige ideer og så udforme dem til noget brugbart og smukt. Jeg kan ikke sige at vi fik nogen særlig undervisning i konceptudvikling i 1. semester. Der var noget af det i “Game design“-projektet, hvor vi skulle udarbejde koncept art og konceptdokumntet til et spil. Men jeg har helt sikkert forbedret min evne til at udvikle koncepter, for man gør det på en eller anden måde når man arbejder med nye ideer.

Til højre kan man se Storyboards som en del af konceptdokumentation til game design-projektet, jeg var med til at lave.

Interaktionsområdet var helt nyt for mig. Jeg er ikke en teknisk person, men det var overraskende let at forstå og lære principperne bag kodning med html og css. Man bør dog øve sig meget for at blive god til kodning, da der er mange tags og tricks man skal huske. Det kunne jeg desværre ikke nå i tilstrækkeligt omfang i løbet af semestret. For mig var der nemlig for meget design- og projektarbejde i hver gruppeprojekt, som faldt mig mere naturligt. Og der var altid nogle andre i grupperne som var bedre til kodning og derfor ville gøre det selv.

Under 1. semester lærte vi at kode standardsider med HTML og style dem med CSS, samt at bruge nogle eksisterende kode-skabeloner, såsom Colorbox, webformular, osv. Bl.a. fik vi grundlæggende viden om hvordan man positionerer tekst og billeder og laver navigation på siderne, samt at lave responsivt design af siderne. Til højre kan man se nogle af de sider jeg nåede at lave.

jQuery er en udvidelse til javascript kodningssproget som giver mulighed for at lave animerede effekter på hjemmesider, såsom interaktive knapper, popups, slides, osv. Det er et meget nyttigt redskab til at designe hjemmesider. Under undervisningsforløbet øvede vi os meget i det ved hjælp af www.codecademy.com. Det hjalp mig med at lave denne hjemmeside. Jeg håber vi også når at lære noget mere javascript.

Til højre er der et eksempel på en af de opgaver vi lavede ved hjælp af jQuery.

DreamWeaver er et virkelig spændende program, da det giver mulighed for let at se resultatet af de ændringer man laver, i forskellige skærmstørrelser, hvilket er praktisk når man laver responsivt design, og for at validere koden løbende. Programmet har en masse brugbare værktøjer og templates som gør kodning lettere og mere sjovt. Jeg forventer at vi fortsætter med at kode mest i dette program og lærer det til bunds.

Responsive design handler om at tilpasse en hjemmesides kode på en måde at den fungerer fint i alle skærm størrelser: lige så godt på stor skærm, som på iPad og mobil skærme. For at opnå det skal man sætte flere media regler i den oprindelig kode, som gør at elementerne på siderne skifter størrelsen afhængig af skærm opløsning man bruger. Det gør man ved at definere maksimum brede for forskellige enhedstyper og så skaber man forskellige mediers style.css filer, såsom mobile.css, ipad.css, base.css. Ved hjælp af css classes, kan man gemme eller aktivere nogle nye parametre for de visuelle elementer på siderne. Det er en af mulighederne med resposive design. Vi lærer om flere i det næste semester.

I dette semester har vi lært lidt omkring responsive design. Men jeg havde ikke anvendt den meget i semestrets projekter. Derfor er der endnu ikke nogle eksepmpler over responsive hjemmesider.

Jeg har arbejdet som projektkoordinator før, så det var ikke et nyt område for mig. Men jeg har lært nogle nye metoder at lede mediaproduktionsprojekter på. Først gik vi igennem i detaljer den klassiske vandfaldsmetode, hvor man udvikler en medieprodukt trin efter trin. Man starter med problemformulering, undersøgelse og analyse, og så udvikler man en færdig produkt.

Men vandfaldsmetoden virker ikke altid effektivt med hjemmeside udvikling, fordi den ikke give mulighed for at rette eventuelle fejl. Prototyping metode, hvor man evaluerer den første prototype og komme nogle trin tilbage for at optimere produkten, er bedre til hjemmeside produktion. Denne metode har jeg anvendt i nogle af projekterne, når der var nok tid til det.

I planlægningstrin for både vandfalds- og prototyping metode lærte vi at bruge flere gode redskaber til at organisere produktionsprojekter med, fx. Product Breakdown System (PBS) og Work Breakdown System (WBS). I PBS beskriver man alle mullige små komponenter af en produkt. WBS beskriver alle opgaver man skal udføre for at producere et produkt, samt alle projektets trin, tidsplan og rollefordeling. Gantt-chart er en god visuel redskab for at få et oversigt over alle projektets trin og opgaver, samt at følge med hvordan de trin er udført i forhold til tid og ressource styring.

Her i Links til højre ligger en eksempel på en WBS for eksamensprojektet for det 1. semester.

Man kan aldrig lære nok af at samarbejde med andre og det er en af de sværeste og mest nuancerede slags arbejde. Selvom jeg har samarbejdet med mange folk før, lærte jeg en masse nye ting omkring teamwork. For det første lærte vi at vurdere hvilken type menneske vi er iflg. Belbin test, som også afslører hvordan man kan koordinere de forskellige typer mennesker (9) i gruppen. Min hoved typer var Koordinator og Shaper, samt at jeg scorede højt som Ide udvikler og Performer. Det betyder at selvom jeg er god til koordinering af projekter, skal jeg være forsigtig med at samarbejde med folk som også er stærke koordinatorer, for at undgå konflikter i gruppearbejde.

Vi har også lært om “6 thinking hats” som man tager på i forskellige trin i løbet af projektet. Jeg kunne se at jeg oftest har en af 3 hatte på: den blå (koordineringshat), den hvide (informationsdeler) og den sorte (en som finder fejl og skynder på andre). Jeg skal måske prøve at mere ofte tage en "rød hætte" på, som står for forståelse af andres folk følelser, da jeg oprindeligt scorer lavt i det. Ellers skal jeg sørge for at der er andr efolk i gruppen som kan gøre det. Ellers bliver gruppearbejde for tørt og nogle gange ueffektivt.

I begyndelsen af projektforløbene var det lidt svært for mig at finde på den rigtig samarbejdsstil med andre. Som nydansker kunne jeg mærke en stor forskel på de arbejdsmetoder danskerne bruger i forhold til det jeg er vant til. Jeg havde arbejdet med folk fra andre EU-lande og USA før, og danskerne, i det første øjekast, virker lidt mere afslappede omkring deres præstation end andre folk jeg har arbejdet med. Det gjorde at jeg blev meget usikker omkring hvad de andre kunne nå at lave for at gøre projekterne færdige. Som resultat i nogle tilfælde påtog jeg mig for mange af de andres opgaver og havde ikke nok tid til ordentligt at færdiggøre mine egne opgaver.

Efter et par projekter har jeg fandt ud af at det bare skyldes en anderledes tilgang til en opgave hos danskerne. De behøver ikke at skynde på hindanden, og giver hindanden mere frihed omkring hver laver sin del af opgaven. Nogle gange tror jeg påvirker det relutatens kvalitet. Men i det hele taget betaler det sig, fordi man lærer med tiden om hindandens kundskaber og det bliver lettere at stole på hindanden. Jeg har tilpasset den måde jeg kommunikerer med folk på: fra autoritativ til en mere afslappet. Det hjålp en del.

Jeg har lært og øvede meget min præsentationsevne under mine MBA studier før, hvor vi har også haft masse gruppeprojekter og opgaver og præsenterede resultaterne til lærerne, studerende og virksomhederne. Denne undervisning følger lignende model og vi præsenterer resultaterne af vores gruppeprojekter ofte foran klasse og lærere. Nogle gange præsenterer vi også til en virksomhed / organisation, hvis en projekt involverer opgaver forbundet med en virkelig kunde.

I dette semester var der kun små opgaver, som vi præsenterede i klassen: forskellige korte opgaver lavet i grupper under undervisningen. Det jeg har lært var mest at præsentere på dansk, da jeg før gjorde det kun på engelsk eller russisk. Det tog mig noget tid for at forberede at formulere mine ideer kort og effektivt kun i 2-5 minutter. For at lave visuelle præsentationer brugte vi PowerPoint og Google Slides i nogle tilfælde. Bl.a. lærte jeg også at sammenskrue præsentationer hurtigt i ca. 30 minutter før fremlæggelsen.

Usability (brugbarhed) er en vigtig del af designprojekter, selvom det som regel sker enten før man går i gang med at designe som analyseredskab eller efter som en vurdering af et designet produkt.

Der findes flere forskellige typer usabiltytest, som man kan bruge for at vurdere et website. I løbet af undervisningen lærte vi at udføre Gangstertest som en del af brugetest - en test for at tjekke hvor let det er at navigere rundt på en hjemmeside. Den anvendte jeg på mit første Portfolios website før jeg redesignede det til denne her hjemmeside. Jeg fandt få fejl på den gamle portfolio, som jeg har rettet på den nuværende hjemmeside.

I klassen udførte vi flere forskellige test på hinanden. Nogle test kan man både lave alene og med andre (brugertest, ekspertvurderingstest). Til kortsorteringstest skal man altid involvere nogen som ikke har set hjemmesiden før. Det som er fælles med alle slags brugertest er at man altid holder brugeren (kunden) i tankerne, når man vurderer et designprodukt. Det hjælper på at undgå nogle fejl under designprocessen eller at opdage problemer efter designproduktet er færdigt og rette dem.

Til højre ligger der eksempler på brugertest og kortsorteringstest, som vi lavede i klassen.

I begyndelsen af ethvert designprojekt skal man skrive eller man får et design brief, som er et vejledende dokument omkring designopgaven. Der er mange detaljer, som man skal tage højde for før man går i gang med selve designet, ellers risikerer man at spilde en masse penge på en forkert løsning.

For designere er det vigtigt at kommunikere sit design til en kunde på den rigtige måde. Ellers kan designproduktet ikke anvendes som det er meningen. Det handler om fx at give kunden de rigtige farvekoder, så de kan printe designprodukter eller udstille det på web med god resultater. Man skal være god til at beskrive konceptet bag designet og hvordan det skal anvendes i adskillige situationer: fx i præsentationer, brev eller på visitkort.

Disse og mange andre tips fik vi omkring designdokumentering i løbet af design- og visualiserings-timerne. Nogle af de principper anvendte jeg også, når jeg skrev projektrapporter, fordi alt en designer laver skal se visuelt godt ud - ellers vil ingen tro på hans designevner :)